Orangeri
Idéen til orangeriet er faktisk udsprunget af lysten til egne hjemmedyrkede tomater.
Som alle ved, skal tomater have vand og masser af sol og varme.Dette kunne et traditionelt aluminiums drivhus også klare. Der kan dog være delte meninger om hvor meget sådan et drivhus pynter i haven året rundt. Især om vinteren hvor man ofte ser drivhuse fyldt med hvide havestole og flamingokasser.
Dette skulle kunne gøres anderledes, således at huset både var til at holde ud og se på året rundt, men hyggelig at være indeni. Sidst men ikke mindste at der var mulighed for at dyrke tomater, krydderurter og andet godt. Resultatet blev et 8 kantet glashus med trækonstruktion og en top i zink.
Størrelsen af huset er ca. 8,5 m² i grundplan, heraf anvendes 75 % ophold med plads til 4 gode havestole og et lille bord og de øvrige 25 % anvendes til dyrkning.
I øvrigt er det en fryd for småfolk, både at vande og plukke små cherry tomater.
Pris: Huset inkl. opsætning, malerbehandling, randfundament og indvendig belægning løber op i ca. kr. 30.000,- inkl. moms.
Ring dog for nærmere pris. |