Villa SchjerningPå en bakketop i Lunderskov ligger denne smukke moderne patriciervilla med mansardtag. Villaen er med en fritliggende dobbelt garage på 64 m² med redskabsrum på nordsiden i samme stil.
Det karakteristiske for villaen er, at midterpartiet i frontfacaden er afsluttet med en gavltrekant, og den øvrige tagkonstruktionen er udført som mansardtag, med sorte Edel engoberede tagsten og hvidpudsede facader, som giver det eksklusive look.
Villaen er opført i 1½ plan på 201 m², hvor underetagen består af en rummelig hall, gæstetoilet, køkken/alrum og stue med en indbygget brændeovn, som giver varme og hygge til begge rum. Yderligere er der et bryggers og to værelser. Trappen i hallen fører til første sal, som består af en fordelingsgang, to værelser, soveværelse med adgang til en altan, et walk-in closet og et stort badeværelse med spa. |