Skjoldsgade 57 - EsbjergCamilla & Kenneth har erhvervet sig en skøn ejendom midt i Esbjerg centrum. Huset er fra 1926, og har fået kun en indvendig renovering i 70´erne. Derfor trænger huset til en gennemgående renovering fra kælder til kvist. Herudover ønsker parret en tilbygning til hovedhuset som passer i stil med den eksisterende arkitektur.
Arkitektfirmaet Plysen Design har i denne sag udarbejdet et skitseforslag, hvorpå hovedhuset er tilbageført til den oprindelig stil fra 1926 med sprossede vinduer i stedet for eksisterende 70´er ”butiksruder” og delt kviste som understreger symmetrien i den flotte frontfacade.
Tilbygningen udføres i to etager med ”spiltlevel” fra køkkenet ned til et lyst alrum mod haven, samt et større soveværelse på 1. salen med fransk altan ligeledes mod havesiden.
Efter godkendt skitseforslag har Arkitektfirmaet Plysen Design udarbejdet komplet myndighedsmateriale samt arbejdstegninger, således at byggeriet kan realiseres.
Byggeriets forventes påbegyndt medio maj 2013 og færdig ultimo november 2013. |