Skovvænget BryrupBoligbebyggelsen Skovvænget skal bestå af i alt 12 boliger, som fordeler sig på 6 boliger på 98 m² og 6 stk. på 120 m². Hertil får boligerne egen integreret carport og redskabsrum som man har adgang til fra husets bryggers. Boligerne kommer til at ligge i Velling by tæt ved Bryrup Sø, nord for Bryrup by og lige syd for Agervænget.
Boliger udføres som den nye generation af typehuse fra Boll & Schmidt, hvor der er lagt stor vægt på vedligeholdelsesfrie materialer, solide kvalitetsmaterialer samt gode funktionaliteter i samspil med bæredygtig arkitektur.
Udpluk i materialelisten er: VELFAC træ/alu vinduer,Tarket parketgulve, zink tagrender, HTH køkkener, Antik Bronze blødstrøgne teglsten i facaderne med 4 horisontale skifte, som er indrykket i murværket. Herudover er der mulighed for tilvalg af IHC-anlæg, centralstøvsuger og genvindingsvarmeanlæg.
Plysen Design udfører totalrådgivning på denne sag. |