PROJEKTER / Ombygning info / Oversigt ombygning / 70´er hus - Ålykken

Bygherren ønskede en udestue og en total renovering af den indvendige indretning af huset.

Udestuen fremstår som en helhed af huset, og respekter parcelhusstilen ved at den er opført i samme stil og materialer som den eksisterende bygning. Udestuer har ofte den kedelige tendens, at de nemt kommer til at fremstå, som en uharmonisk og midlertidig bygning.

For ikke at udestuen skal tage alt lyset fra stuen, er hele gavlsiden med glas fra gulv til loft. Loftet går til kip og derved kastes lyset rundt via de hvidmalet overflader og viderebringer det til selve stuen. Huset er udvendigt med hvide vandskurede vægge, nye træ/alu vinduer og afrenset sortmalet eternittag.

Ønsket til den indvendige indretning var at minimere det mørke gangareal på ca. 10 m² i midten af huset, og få et brugbart bryggers med mere plads, et soveværelse med et rummeligt Walk-in-closet, et kontor og et åbent køkken/alrum i forbindelse med stuen, samt to store badeværelser og kun én indgang.

Fakta

   
Beliggenhed:   Ålykken 59 - Esbjerg
Bygherre: Poul Erik Mølgaard

Arkitekt: Plysen Design ApS 

Arkitekfirmaet Plysen Design | Tarp Byvej 6 d, 6715 Esbjerg N - DK | Tlf.: 25341610